9500 Hobro
CVR 40276599
info@stinamaria.dk

Sexologens guide til analsex

Stina Maria

kondomer prævention

Sexologens guide til analsex

Indlægget indeholder afiliate-links

Om du er helt grøn, har eksperimenteret lidt eller meget, har oplevet udfordringer eller bare er interesseret i emnet, så er sexologens guide til analsex oplysende, iderig og fyldt med små fif til gode oplevelser med analsex!


Vejen til succes med analsex

Anatomi og fysiologi

Først og fremmest er det vigtigt at forstå hvordan anatomien og fysiologien omkring anus og endetarm er, for bedre at kunne forholde sig til hvordan man får den til at makke ret..

sexolog
tarmens anatomi

For at starte indefra, ses det på illustrationen at der er et “knæk”. Dette er som sådan ikke noget man skal tænke på ift. at bruge lange dildoer, legetøj eller en lang pik. Det er dog altid en god idé at være forsigtig hvis der mærkes modstand eller smerter inde i maven.

Ved anus – altså indgangen til festen – er ringmusklen, eller faktisk ringmusklerne! Der er nemlig 2 og de er lidt forskellige.

Den ydre styrer vi selv. Vi kan slappe af i den og vi kan stramme den, alt efter om vi skal på toilettet eller holde os. Vi styrer den altså med vores bevidsthed.

Den indre ringmuskel er til gengæld styret af vores krop. Når vi fx mærker at vi skal på toilettet, er det fordi den indre ringmuskel bliver stimuleret af afføring og så bliver vores bevidsthed ringet op – vi kan så vælge at holde os med den ydre muskel, eller gå på toilettet.

Den indre ringmuskel vurderer ud fra kroppens stressniveau om det kunne være et godt tidspunkt at besørge (meget praktisk ikke at skulle skide hvis man er stenaldermand og bliver jagtet af en tiger). Er man afslappet og afstresset, slapper den indre ringmuskel af.


Guide til god og vigtig opvarmning inden analsex

Nå nu ved du lidt om ringmusklernes anatomi og fysiologi – og hvad skal du så bruge det til når vi snakker analsex? Jo ser du, når du ved at der er 2 ringmuskler og hvordan de er styret, ved du også lidt om hvordan du varmer dem op!

Opvarmningen er vigtig for at analsex bliver nydelsesfuld og ikke smertefuld (med mindre det jo er meningen den skal være det..). Har du først oplevet smertefuld analsex, er du langt mindre tilbøjelig til at få lyst til den leg igen – og det med rette. Langt de fleste vil kunne nyde analsex, hvis alle spændinger i ringmuskulaturen er elimineret med en god opvarmning! Men nu til sagen 👇

Den ydre ringmuskel er styret af vores bevidsthed – dermed vil man hurtigt kunne beslutte sig for at slappe af i denne. Især hvis man stimulerer den en smule udenpå, med en god klat glidecreme som fx denne fra Eros, som jeg er ret begejstret for og bestemt ikke er alene om at anbefale!

glidecreme
Eros bodyglide 👌

Når der er smurt og nusset godt udenpå, er det på tide at liste en velsmurt finger 1-2 cm. indenfor. Med denne kan man yderligere stimulere den ydre ringmuskel ved at køre rundt (meget bedre end at køre ind-ud). Når ringmusklen slapper af, er der plads til en fingere mere..

Imens du stimulere den ydre, kan du stille og roligt som den ydre og indre muskel afslappes, føre fingrene længere ind, gerne stadig med velsmurte og cirkulære bevægelser, til det føles afslappet og eftergiveligt, med fingrene er helt inde.

Er du ikke så meget til at bruge fingrene analt

..kan det også anbefales at bruge et butt plug sæt som fx dette smukke sæt fra Amaysin til at få ringmusklerne til at slappe af og være klar til penetration med pikken. Dog skal man ved brug af silikone legetøj bruge vandbaseret glidecreme for ikke at ødelægge overfladen på sagerne. Anvender man butt plugs i stål som dette flotte sæt med pink diamanter, er der dog ingen ko på isen med at bruge den førnævnte silikonebaserede – som også klart er at anbefale til analsex og leg med fingre, da den holder MEGET længere og bare glider bedre!

Hvor meget der skal varmes op, skal ses lidt i forhold til den pik eller dildo anal-legen skal ende med. Så det må man lige selv vurdere på dagen, men en ting er sikkert – ringmusklerne er gode til at udvide sig og trække sig sammen og der kan ofte være plads til mere end i fissen, hvis opvarmningen blot tilrettelægges efter det 😉


Guide til hvad man skal være opmærksom på ved brug af legetøj til analsex

Minder jeg har med mig fra min tid som sygeplejerske på mave-tarm operationsafdelingen, gør at jeg ikke kan RÅBE dette budskab højt nok: Brug kun legetøj der er skabt til opgaven!

…det er ikke fordi jeg har set de flove og fortvivlede øjne på de mænd og kvinder, der efter et par dage med en dildo fastsiddende i endetarmen kontakter lægen for at få hjælp til at få bæstet ud.. Det er træls ja – og værd at undgå JA, men de værste historier, er dem der omhandler genstande som flasker, lysestager og hjemmelavede ting og sager af træ. Ting der kan gå i stykker, knække, sætte sig fast, flænse og skade tarmen, så man bliver pokkers syg og skal opereres og evt. have stomi. Hold jer fra dem! Det er ikke vandrehistorier dette her – det er virkeligheden!

Jeg anbefaler 👇

Hvis man altså gerne undgår den pinlige tavshed hos lægen, når man beder om hjælp til at få legetøj hentet ud af rumpen – at der findes uanede mængder af anal-legetøj, der netop er udstyret med STOP-klodser. Det bedste er en indsnævring lige inden en STOP-plade som på disse butt plugs. Grunden til netop denne form er god, er at ringmusklerne jo er gode til at udvide sig og trække sig sammen – de trækker sig derfor sammen i forsnævringen og dermed holder STOP-pladen sig udenfor. Er indsnævringen minimal og STOP-pladen lille som udformningen på disse butt plugs skal man ikke kigge væk længe før bagdelen uheldigvis har “slugt” det hele!

butt plug
Stål butt plug med god indsnævring og STOP-plade

Udover STOP-pladen, kan der også bruges legetøj med snor som disse frække anal-kugler, men jan vil faktisk anbefale at man sørger for at snoren er lang (enten fra fabrikanten, eller selv binde en længere snor i), da der som I kan se på billedet af tyktarmens anatomi er ret lang vej, kuglerne kan vandre, hvis snoren først er forsvundet!

Diverse dildoer med tilhørende testikler som denne er også meget anvendelige (blot husk vandbaseret glidecreme til silikone-dildoer).


Guide til renlighed under analsex

Anal rengøring

Generelt er jeg ikke tilhænger af den store anal-rengøring inden sex og leg. Hvis man blot har regelmæssig mave og kommer på toilettet hver dag, er området oftest i ret fin stand. Er der alligevel et gram skidt, må det være chancen i branchen og helt acceptabelt. Analsex er jo i forvejen en lidt “beskidt” leg.

Vil man alligevel gøre rent, anbefaler jeg at man skyller med vand ved hjælp af en analskyller som DENNE. Man suger vand op i den, indfører den bløde tip analt og presser vandet ud. Det er vigtigt at man tager den ud, mens den stadig er presset sammen, så den ikke suger det beskidte vand ind igen. Dernæst går man på toilettet og kommer af med vandet. Dette kan gentages til “exit-vandet” er rent.

Nogen anvender klysma (eller microlax), som er et medikament man anvender analt ved forstoppelse, til at rengøre sig. Dette kan jeg ikke anbefale. Slimhinderne bliver ofte let irriteret efter klysma og kan nemmere bløde. Derudover bliver tarmen stimuleret og du kan derfor “sætte mere gang i” maven. Ofte vil der komme mere brunligt tynd afføring/sekret ud, hvilket ikke er tilfældet hvis du blot skyller rent med vand.

Seksual-hygiejne under analsex

De fleste ved det, men jeg kan ikke komme udenom at skulle understrege dette når vi taler om analsex. Uanset hvor rent der er deromme, findes der bakterier i tarmen. Disse bakterier skal under INGEN omstændigheder ind i kvindens fisse! Eller mund for den sags skyld! Om der bruges legetøj, fingre eller pik, skal man være opmærksom på ikke at blande pærer og æbler.

Tarmbakterier i munden kan give en slem omgang skide-bræk syge. I fissen kan det medføre alvorlige underlivsinfektioner – som i virkelig alvorlige!

Derfor – hav rengøringsremedier let tilgængeligt på sengebordet. Sprit, legetøjsrengøringsmidler og vådservietter (uden parfume) i nærheden, gør rengøringen let og ødelægger ikke stemningen. Alternativet er selvfølgelig at rende på toilet og vaske sig med vand og sæbe – hvilket man også bør gøre efter analsex.

Alternativt hold styr på hvilke fingre, legetøj osv. der har været hvor og undgå at blande dem! Pikken kan i øvrigt komme i et kondom under analsex og være klar til andre indgange med et snuptag. Kondomer jeg anbefaler er My size og Durex.


Guide til sjov og spændende analsex

… og nu til det sjove.. Følgende er inspiration til anale oplevelser for både ham og hende..

analsex

Anal missionæren

En klassisk stilling til analsex, er bagfra fx i en doggy-style. Men.. Faktisk er det ikke så tovligt at dyrke analsex ansigt til ansigt, med modtageren liggende og giveren stående. For både mandlige og kvindelige modtagere, stimuleres der i denne stilling frem mod maven, hvilket pirrer hhv. prostata og G-punktet. Det giver nogle fantastiske orgasmer og er bestemt nemt og lige til at give sig i kast med!

En ekstra nydelsesfuld anal-missionær, er hvis den foregår i en sex gynge!

Ekstra fyld

Mulighederne er mange, når vi inddrager legetøj i vores sexliv og når vi snakker analsex er ekstra fyld en lækker detalje! Først og fremmest er det simpelt, men stimulerende, at dyrke sex iført butt plug (enten som modtagende kvinde eller givende mand – eller begge) Den ekstra fylde stimulerer begge parter under vaginalt samleje. Der bliver så og sige en lækker lokal stramhed, som øger nydelsens intensitet!

Udover butt plugs kan fylden også skabes ved hjælp af en dildo. Kvinden som modtager kan så enten have en dildo i fissen mens manden benytter sig af bagperronen, eller omvendt. Når der skal være plads til manden ved siden af dildoen, kan det anbefales at købe en uden testikler, men stadig med STOP-plade som denne. Vaginalt er der ingen grund til bekymring – der bliver legetøjet ikke sådan væk 😉

Mange kvinder finder det yderst stimulerende at blive fyldt ud! Man kan dog altid starte i det små (med en lille dildo som denne) og så arbejde sig opad i størrelse.

Omvendt fortegn

I et hetero-parforhold, er det ikke så ofte manden der får lov, eller giver lov, til at mærke de anale glæder på egen krop. Der er dog en stigende tendens og interesse for dette og gudskelov for det!

Prostata massage

Prostata massage bør enhver mand prøve mindst 1 gang i sit liv. Han risikerer dog at ville have mere, når han først har prøvet en sådan tur i himlen! Den bedste måde er, at manden ligger på ryggen og spreder benene. Giveren varmer derefter ringmusklerne godt op, som beskrevet tidligere, med masser af glidecreme. Når hun/han kan få 1-2 fingre godt 5 cm. ind, kan der mærkes en blød flad valnøde-nubret overflade op imod maven. Denne “valnød” skal nu forkæles med strøg og et let tryk. Det er forskelligt fra mand til mand, hvad der giver mest nydelse. Lidt ligesom kvinder skal stimuleres forskelligt mellem benene. Forsøg med “kom her” bevægelse med fingeren/fingrene, blidt og hårdere. Forsøg med cirkulære bevægelser omkring “valnøden” langsomt og hurtigt. Observer eller kommuniker omkring hvad der er et hit og fortsæt med dette.

Nogle mænd har ikke rejsning under prostata massage, andre har – og alt ind imellem! Lidt ekstra guf til prostata massagen kan være at give ham et blowjob imens – også selvom pikken er slap.

Pegging

Der er stigende interesse for pegging derude, som er sex med omvendt fortegn – at kvinden tager manden med en påspændingsdildo. Der findes en masse forskellige kvaliteter derude, men jeg vil anbefale at man køber én med fast plade. Dette gør det nemmere at styre når man som kvinde skal “støde”.

Pegging er en spændende sexleg, der både pirrer analt og mentalt. Det mentale stimuleres når rollerne byttes om og kvinden bliver den der “tager” og knepper, mens manden bliver passiv modtager. Skal man spice legen op, kan det anbefales at ligge manden på ryggen og stimulere hans pik imens. Han kan også ride dildoen, mens han eller hun forkæler pikken. Skal pikken stimuleres i en klassisk “doggy style”, vil det ofte være manden selv der skal i gang.

Vibrerende nydelser

Vibrationer i bagdelen, kan stimulere hele området og er vibrationerne i kvinden, kan manden ofte mærke dem i fissen når han penetrerer. Han kan også have enorm glæde af en vibrerende plug i ham, enten til prostatamassage eller mens han knepper.

Det er vigtigt at vælge en vibrerende butt plug med en god STOP-plade – se afsnittet ovenfor om sikkerhed. Desuden bør den ikke være alt for kort/lille. Jeg vil anbefale mellem 5 og 10 cm. (indenfor) så er man sikker på den både kan nå prostata og stimulere mere af hans pik, når han tager hende vaginalt og hun har plug’en i.

Et rigtig godt bud på en vibrerende butt plug til glæde for begge er DENNE!


Mangler her noget eller har du spørgsmål?

Er du meget velkommen til at skrive en kommentar til indlægget eller sende mig en mail på info@stinamaria.dk

Er du til underholdende personlige blogindlæg kan du tjekke DETTE indlæg om analsex ud!

Kommentarer: 2

  1. […] Uanset om du er ny eller erfaren indenfor analsex, er der god information og inspiration at hente i 👉 sexologens guide til analsex HER  […]

  2. Ulrik siger:

    Tak for gode kommentarer

Tilføj din kommentar