9500 Hobro
CVR 40276599
info@stinamaria.dk

Sexologens råd ved for hurtig udløsning

Stina Maria

parforhold

Sexologens råd ved for hurtig udløsning

Døjer du med for hurtig udløsning?

For hurtig udløsning, kan være en definitionssag – for hvornår ‘kommer’ man som mand, for hurtigt?

Normalt siger man at hvis man har udløsning indenfor de første 3 minutter af et normalt samleje, kan det gå under kategorien ‘for hurtig udløsning’ eller ‘præmatur ejakulation’.

Det er ikke det store problem, hvis det blot er en gang imellem. Er det det samme hver gang, er der et par ting du kan gøre for at træne dig til at holde længere..


Hærdning

Du har formentlig en følsom pik, hvilket gør din nydelse overvældende, når den bliver stimuleret og det bliver svært at holde udløsningen tilbage..

Dette kan du faktisk gøre noget ved!

Begynd at klaske din pik (hovedet) mod dit lår eller din hånd 25 gange hver gang du er i bad og gør det til en vane. Dette nedsætter følsomheden, da nerve-enderne trækker sig lidt tilbage.


Kontrol..

Når du alligevel er ved at ‘træne’ i badet, så lav derudover 10 lange knibeøvelser.

Knibeøvelser er ofte noget man forbinder med kvinder der lige har født, men faktisk bør vi alle kniiiibe regelmæssigt. En knibeøvelse består i at man spænder musklerne omkring endetarmen, mellemkødet og urinrøret og så vidt muligt ‘suger’ musklen opad mod maven – ligesom hvis man skal holde sig. Knibet skal vare så kraftfuldt som du kan og så længe som muligt.

Ved at lave knibeøvelser, som mand med for hurtig udløsning (eller rejsningsproblemer), er at du øger kontrollen over musklerne i området. Dette kan hjælpe dig ift. at holde udløsningen tilbage.


Onani og sex..

Flere metoder kan hjælpe med at holde længere i sengen.. Træning er kodeordet her!

Stop-start metoden, består i at du under onani eller samleje, stopper helt op, når du kan mærke at du er tæt på udløsning. Kan du klemme hårdt på pikhovedet og evt. helt nede ved roden, kan dette hjælpe nogen. Ellers holder du bare helt stille, uanset om du er inde i din partner eller sidder med pikken i hånden. Når den værste udløsningstrang er ovre, kan du gå i gang med løjerne igen indtil du er tæt på igen..

Gentag minimum 3 gange inden du får din udløsning.

En anden metode er, at onanere eller knalde langsomt. Det kan være svært at modstå fristelsen i bare at give los, men ved at stimulere langsomt, kan du bedre træne din udholdenhed.

Find i øvrigt ud af om du fx er meget visuel i din seksualitet. Bliver du svag i sokkerne af det du ser – så sluk lyset, sluk pornoen, luk øjnene mens du træner din udholdenhed. Integrer det igen stille og roligt når træningen går godt.

Bliver du overtændt af berøring, så træk dig evt. tilbage, hvor du ikke bliver stimuleret på pikken. Du kan fx bruge fingre eller tunge på din partner, mens du holder dig udenfor rækkevidde.


Bedøvelse..

Der er udviklet en del ‘hjælpemidler’ til udfordringer med for hurtig udløsning.

Udfordringen er, at bedøver du med creme på pikken, vil du selvsagt hurtigt komme til at overføre skidtet til din partner – hvilket måske gør det sværere for denne at få orgasme. Ret uhensigtsmæssigt, hvis du selv ikke er så udholdende!

Jeg kan derfor VARMT anbefale KONDOMERNE FRA DUREX som kun bedøver indvendigt – altså kun på pikken! Kondomer i sig selv kan naturligvis også danne barriere for stimuli, men med de bedøvende får du hurtigt og nemt en rigtig god hjælper til at holde længere!

Skal man absolut udforske det bedøvende creme, kan DENNE GLIDECREME afprøves. Jeg vil anbefale et tyndt lag på pikken og at du lader det sidde på 4-5 minutter. Herefter tørrer du det overskudende af med en våd serviet. På den måde er det ganske lidt din partner bliver påvirket af cremen.


Selvtillid..

Selvom du måske kommer hurtigt, skal du ikke fortvivle! Penetrationsdelen af sex, behøver slet ikke fylde en særlig stor del af akten. Bliv rigtig god med dine fingre og tunge, ved at øve dig. Køb vibratorer og andet sexlegetøj, du kan stimulere din partner med, uden at din pik kommer i spil. Det kunne fx være DENNE satisfyer eller DENNE wand til din kvinder eller DENNE prostatastimulator til din mand.

Derudover kan du måske for rejsning og udløsning flere gange, rimeligt hurtigt efter hinanden. Har du fx en latenstid på blot ca. 20 minutter inden du er klar igen, kan du sagtens holde din partner i ilden i mellemtiden. På den måde bliver en for hurtig udløsning ikke til en stor ting, når det ikke afslutter sex-akten.


Samtale..

Hvis du er i et fast parforhold, er det vigtigt at tale om de ændringer, du vil til at sætte i værk, for at holde længere. På den måde kan din partner hjælpe dig og være mere forstående, hvis du pludselig ligger musestille indeni ham eller hende.

Er du single, behøver du som sådan ikke fortælle dine dates om din udfordring. Her vil dine øvelser i badet og de bedøvende kondomer hjælpe dig. Udover de tips og tricks du ubemærket anvender – for ikke at blive rørt, ikke se for meget og at fylde latens-perioden med lækker forkælelse til din sexpartner.

Synes du det lyder indviklet, kan du investere i en eller flere samtaler hos en sexolog, der kan guide og uddybe øvelser, samt tale med dig om dine specifikke udfordringer. Du kan evt. se mine priser HER og kontakte mig via mail HER.

parforhold

Ingen kommentarer

Tilføj din kommentar