Workshoppen “Lyster og Grænser” Skærtorsdag 17/4-25 kl. 13 – 17 i Hobro, er en par workshop, der guider jer ind i hver jeres seksuelle lyster og grænser. Workshoppen er udsprunget af foredraget “Det åbne parforhold“, men man behøver ikke have hørt foredraget for at deltage. Ej heller behøver man at være i et åbent forhold, man skal blot være åben overfor at andre deltagere er.
Workshoppen er for jer som ønsker at:
- Udvikle og afstemme seksuelle lyster og grænser.
- Udforske egne og partnerens seksuelle rammer.
- Se på afgrænsningen af Dig og Mig, samt finde et fælles OS.
- Se de muligheder for seksuel udfoldelse og udforskning, der er lige nu.
- Udfolde Nice to have og Need to have, samt tydeliggøre No-Go‘s.
- Kigge på hinandens grænser, årsager og rigiditet.
Når vi tager vores seksualitet alvorligt og giver det meget fokus, bliver det ind imellem tydeligt for os hvad vi kan lide og hvad vi ikke kan. Modsat kan man også ende med at blive smittet af partneren eller andres lyster og derfor blive mere forvirret.
Det er vigtigt at vi formår at adskille os fra andre og kunne pege på det der sætter gang i vores egen lyst. Det er også vigtigt at vi kan undersøge vores grænser og finde ud af om det er noget vi skal udvikle på eller om det blot skal have lov til at være der.
Når I tager hjem vil i derfor være klogere omkring:
- Jeres egen lyst og grænser.
- Jeres partners lyster og grænser.
- Hvilke virkemidler i kan inddrage for at tilfredsstille jeres lyster.
- Hvilke grænser i kan rykke ved og hvilke der skal blive.
- Redskaber til at undersøge jeres lyster og grænser i fremtiden.
Der vil til workshoppen blive serveret diverse drikkevarer, samt eftermiddagskaffe og snacks.
Workshoppen koster 650 pr. par og man tilmelder sig par-vis HER. Hvor meget par man er, er ikke afgørende – man skal blot tilmelde og deltage 2 og 2, og sammen med en person man er tryg ved.
Der er kun plads til 10 par til workshoppen, så tøv ikke for længe med at tilmelde jer!
Opbygning og facilitator
Workshoppen faciliteres af mig Sexolog og Parterapeut Stina Maria, med hjælp fra min mand John. Workshoppen foregår i vores smukke og rolige hjem i Hobro.
Workshoppen vil være en blanding af indføring i teori og modeller, selvstændigt/par arbejde samt en smule sharing, for dem der har mod på dette.
Vi håber at se Jer til en fantastisk dag, men lyster og grænser i FOKUS!