9500 Hobro
CVR 40276599
info@stinamaria.dk

Brevkasse: Seksuel variation og dominans?

Stina Maria

parforhold

Brevkasse: Seksuel variation og dominans?

Indlægget indeholder afiliate-links

Hej Stina Maria.

Jeg vil gerne høre om du kunne give nogle gode råd til at gøre vores

forhold mere eksperimenterende ift. vores sexliv.

Jeg har et behov for seksuel variation og prøve nye ting for at pirre vores

forhold. For mig må det gerne være kombineret med magtspillet og

domination der gør det mere interessant, så vi kan bruge længere tid i

soveværelset☺️

Håber du kan give et par fif til småbørnsfaderen👌🏻👍🏻☺️

Mvh. René fra Nordjylland


Kære René

Der er meget pres på parforholdet og sexlivet i årene med små børn og alting bliver ofte meget planlagt og praktisk. Det lyder dog til at I faktisk har et aktivt sexliv, hvilket i sig selv er godt gået – klap lige jer selv på skulderen fra mig!


De fleste synes sex bliver kedeligt, hvis det altid foregår på samme måde, samme tid og samme sted. Heri gemmer der sig faktisk et par ledetråde til, hvordan man simpelt kan øge seksuel variation en smule. Hvad angår ’samme måde’, gemmer jeg den lige lidt, men ’samme tid’ kan der hurtigt gøres noget ved! Der vil altid være tidspunkter hvor børnene er optaget af noget andet end jer, hvor I kan snuppe 5-15 minutters spontan lir, så det ikke altid foregår om aftenen efter sengetid (hvor I sikkert er trætte) eller hvornår i nu ellers plejer at dyrke sex. ’Samme sted’ kan så i øvrigt kombineres med det nye tidspunkt, da det så måske bliver på et låst toilet, i køkkenet, i garagen eller hvor I nu kan få fred til ’voksen-hygge’ i børnenes vågne timer.


I forhold til det du spørger til omkring seksuel variation, dominans og at eksperimentere med MÅDEN I dyrker sex, kan I fx hver især lave en ønskeliste. Denne liste skal laves hver for sig, således at det er egne lyster der kommer på papiret og ikke en fælles diskuteret lyst. Når I så har lavet jeres lister (minimum 10 ting hver) så mødes I og taler om det. Nogen ting vil I kunne finde fælles fodslag omkring og gå videre med, andre vil blive på papiret lidt endnu.

Ift. at udforske seksuel variation og diversitet, kan jeg også varmt anbefale mit online kursus Boost parforholdet med 6 sexede uger som netop har fokus på at være nysgerrige og integrere ny seksuel variation, samt at få mere flirt og lyst ind i parforholdet. I kan læse mere om kurset ved at trykke HER


Angående dominanslege er der uendelige muligheder. Faktisk vil jeg også vove at påstå at der i de fleste seksuelle aktiviteter er dominans til stede i en eller anden form. Der er en der tager initiativet, der er en der gør arbejdet osv. Vil man skridtet videre, kan man starte i den blide ende fx med fiksering eller såkaldt bondage. Man kan købe sig fattig i manchetter til håndled, ankler og hals, eller man kan finde et reb eller lignende at binde med. Når den ene så er fikseret, kan den dominerende part gå i gang med at pirre kroppen på den magtesløse og fikserede part.

Herefter kan man gradvist øge dominansen/submissionen og magtforholdet.

Det kan fx gøres ved at man tvinger den fikserede til at udøve oralsex på én, det kan være at man stimulerer huden på den fikserede med fx, kolde isterninger, varme stearindryp (test på dig selv først!), en kradsende gaffel eller pinwheel hvis man ejer sådan én, en fjer osv.

Man kan også dyrke oralsex, sexlegetøj eller decideres sex med den fikserede hvor den dominante har magten over den fikseredes orgasmer. Enten at den fikserede ikke må få orgasmer, bliver tvunget til mange orgasmer eller bliver bragt i ”nær-orgasme” mange gange, uden at få den.

Man kan også lege med smerte eller ydmygelse, hvilket dog skal være nøje afstemt parterne imellem, for at det skal blive en god oplevelse.

Der findes masser af meget sadistisk porno derude, så med et gran salt og 50% trukket fra, kan man måske alligevel lade sig inspirere til fikseringer, udstyr eller lege, der kan tages med i soveværelset.


Slutteligt men meget vigtigt, vil jeg pointere at dominans lege altid bør foregå ift. BDSM slagordene: ’Safe, Sane & Consensual’ – altså at sikkerheden er ok og man prøver sig forsigtigt frem og gerne på sig selv først (hvis man fx har et groft reb eller et slagredskab), at begge er ved deres fulde 5 og i øvrigt ædru, samt at I er helt enige om hvad I skal. Dertil hører også et ’safeword’, hvilket I måske har hørt om før? Et ord, der betyder STOP. Grunden til at ordet STOP eller NEJ ikke er smart, er at man ofte vil bruge disse termer uden at mene det fuldt ud, når man er i gang med at lege med tvang, smerte eller lign. Find et mærkeligt ord, der er nemt at huske, eller brug det mest udbredte – ’CIRKUS’. Bliver der brugt safeword af den den submissive skal legen indstilles prompte og fikseringen fjernes asap.


Når man er begynder, kan man i øvrigt anvende trafiklysets farver til at give udtryk for hvor presset man er som submissiv.

Er man grøn, er alt fint.

Er man gul, er man presset (og har måske brug for 2 min uden stimulans).

Er man rød, skal fortagenet stoppe.

Jamen er RØD så ikke bare det samme som at bruge stop-ordet? Nej ikke nødvendigvis. Du kan godt være presset på lige præcis dét der foregår lige nu, men ikke have ønske om at afbryde legen. Trafiklyset kan være et godt begynder redskab, da det kan lære den nye dominante, hvad den submissives kropssprog betyder, så det over tid bliver nemmere for den dominante at tilpasse det pres der sættes på den submissive ift. om man ønsker at lege kort eller lang tid, uden at den submissive italesætter det med trafiklyset.


Efter at have leget med dominans, naturligvis afhængig af intensiteten, kan det være rigtig dejligt at ligge og kramme og nusse. Det kalder man ’aftercare’ og er en form for grounding og genskabelse af balance og ligeværd, parterne imellem.


I kan læse mere om BDSM og dominans på bloggen SMRS.dk (reklamelink).


Jeg håber du kunne bruge mit svar, ellers er du velkommen til at skrive til mig på mail info@stinamaria.dk

Med Venlig Hilsen

Stina Maria

stinamaria.dk

Ingen kommentarer

Tilføj din kommentar