Brevkasse: Hvordan scorer jeg en kvinde?
Indlægget indeholder reklame
Kære Stina Maria
Jeg har været single længe og er nok egentlig nået der til at jeg godt kunne bruge lidt hjælp til at finde “score genet” frem.. Altså hvordan scorer jeg en kvinde?
Ønsker ikke at fremstå som en desperat fyr – som man læser en del om.
Giver det mening? Og er det noget du kan hjælpe med?
MVH Ole
Kære Ole
På grund af nedlukningen er tiderne pt jo desværre ikke skabt til at komme ud og møde nye mennesker, hvilket gør processen særlig besværlig. Til gengæld er vilkårene ens for os alle, hvilket gør at flere befinder sig på de digitale dating-platforme end normalt.
Mit bedste råd er derfor – få dig en profil på en eller flere dating-portaler som fx Dating.dk og Single.dk . Grunden til at jeg som udgangspunkt ikke anbefaler sexdating sider som Scor.dk eller datingapps som fx Tinder, er at det grundlæggende ikke er kærlighed og dybde der søges på disse sites – de er meget overfladiske.
Hvem er du?
Når man opretter en profil på en dating side, skal man igennem en selvransagnings proces. Du skal nemlig beskrive hvem du er. Her kan mange gå i ’sælger-mode’ og skriver det, de tror vil tiltrække flest ’kunder’. I mine øjne er det spild af tid, for disse “kunder” vil med stor sandsynlighed slet ikke være de rigtige for dig alligevel. Du skal finde ind til dine værdier og er du introvert, skal du naturligvis også skrive at du fx godt kan lide hygge i sofaen med en god bog/film og evt. tilføje hvad du så godt kan lide at lave ude i omverdenen, som måske for en introvert er en biograftur eller gåtur ved havet. Det handler om at være ærlig omkring hvem man er, samtidig med at det gøres interessant ved at du præciserer det, du godt kan lide at lave.
Værdier kan være svære at spotte hvis man ikke kender sig selv så godt. Du kan evt. starte med at skrive 20 værdier ned på et stykke papir og derefter reducere til de 8 vigtigste, igen til 5 og evt. helt ned på 3 kerneværdier. Værdier kan være: Familie, nærvær, frihed, materialisme, natur, bevægelse, kærlighed, spiritualitet, rummelighed, venskaber, kunst osv.
Dine værdier skal du flette ind i din profiltekst, da de siger enormt meget om dig som menneske og at du kender dig selv godt.
Har du brug for hjælp til at skrive en god og fængende tekst om dig selv? Så kontakt mig HER for at booke en tid, eller tag fat i en veninde der kender dig godt.
Hvem vil du tiltrække?
Derudover skal du finde ud af hvad du søger. Ikke som i mørkhåret kvinde mellem 30 og 45 år, 165 cm og ca. 60 kg, men mere som hvilken type, hvilke værdier og egenskaber du søger i en kvinde. Hvis vi tager eksemplet omkring den introverte igen, kunne denne person måske godt tænke sig en kvinde, der har sit eget liv udenfor parforholdet så der er ro til den introverte kan være i sit eget selskab mens hun er ude. Han kan søge en kvinde, der er som han selv og sætter pris på stilhed og ro, en god bog, naturen eller film, så der ikke er en forventning om at der skal dyrkes parmiddage og fester hver eneste weekend.
Hvad kan du bidrage med?
En vigtig ting du også skal have med i sådan en tekst, er hvad du kan bidrage med i et potentielt parforhold? Hvad har du at tilbyde? Hvis du elsker at lave god mad, nusse, lave overraskelser, invitere ud eller på rejser, fikse ting, massere, lave drinks, kaffe, bage osv. skal du kunne beskrive det så kvinden, der søger disse kvaliteter i sit liv, bliver interesseret i at lære dig at kende.
Det lyder som om at denne tekst skal være helt vildt lang, men det er faktisk ikke tilfældet. Det hele skal gerne kunne læses på 2-3 minutter, hvilket er omtrent en god halv A4 side.
Billeder
Du skal have billeder på din profil. Nye billeder! 3 stk. ca. med minimum 1 tæt på, hvor man kan se dit ansigt. De to andre kan godt være længere væk fra, men stadig så man kan se at det er dig. Lad være med at bruge et ’pose’ billede fra fitness centeret, løbebillede fra dit seneste marathon-løb eller fra fisketuren hvor du har haft en god fangst. Billederne skal dog gerne illustrere den person du har beskrevet i teksten, så er du naturelsker, festabe, madøre eller arbejdshest, er det dét du skal vise. Kvinder er ligeglade med præstationer – det er en mandeting – kvinder vil ofte hellere gerne vide hvem du er, i stedet for hvad du kan/ejer.
Kontakt/Breve/Beskeder
Du må endelig ikke forvente at kvinder tager initiativ til at skrive til dig. Det kan ske ja, men vil du have succes, må du arbejde for det. Standartbeskeder er NO-go, hvis du mener det seriøst! Du må gennemlæse kvindens profil og finde ud af hvem hun er. Ud fra hendes tekst, skal du udforme et brev, der viser hende at du har læst om hende og hvilke dele af hendes profil tekst, der har fanget din interesse. Spørg gerne ind til hendes tekst og få hende til at uddybe, samt giv til kende hvor i matcher hinanden. Du må gerne skrive at du synes hun ser skøn ud, men det kan aldrig stå alene. Du må virke interesseret i hende som menneske primært, for virkelig at vække hendes interesse.
Date?
Får I en korrespondance i gang, er det igen dig, der skal invitere hende ud og ikke vente på at hun gør det. Det er maskulint at tage initiativ, hvorfor mange kvinder synes det er dejligt når en mand tager teten!
Det kunne være til en gå tur og en kop kaffe i første omgang. Er hun interesseret, er det ofte et godt tilbud til en første date.
Rigtig god jagt!
Med Venlig Hilsen
Kommentarer: 1
Super fedt og uddybende svar – hvilket jeg tænker mange i den situation kan trække gode fif ud af 🙂