9500 Hobro
CVR 40276599
info@stinamaria.dk

Foredrag i Tucan 2024

Stina Maria

Forår/sommer 2024 vil min mand John og jeg stå for 2 små foredrag i Tucan omkring det åbne parforhold. Mere info kommer snarest.

Søndag den 21/4 – 24 kl. 15.30-17.00: Det åbne parforhold.

Denne dag handler om hvad et åbent parforhold kan være og hvilke overvejelser og samtaler, man med fordel kan have, hvis man ønsker sig et parforhold som ikke er klassisk monogamt.

I det åbne parforhold kan man muligvis udvikle sig seksuelt, dog er det helt sikkert at man kommer til at udvikle sig personligt og parforholdsmæssigt. Derfor kan det være rart med nogle simple redskaber til, hvordan man får de bedste betingelser for at støtte hinanden på vejen til de glæder og sorger denne form for parforhold som oftest medfører.

Vi kommer bl.a. ind på:

  • Vores definition af et åbent parforhold og hvad man kan bruge denne definition til.
  • Målsætning – hvor vil vi hen og hvorfor?
  • Konkrete emner til overvejelse og samtale i parforholdet, herunder lyster og behov.
  • Regler i det åbne parforhold.
  • Skal vi det samme og må vi det samme?
  • Ordentlighed i mødet med andre.

Der vil være god plads til spørgsmål undervejs, samt mulighed for at købe bogen “Det åbne parforhold” når foredraget er slut.


Søndag den 16/6 – 24 kl. 15.30 – 17.00: Jalousi i det åbne parforhold

Jalousi er en naturlig del af det at være menneske, men hvorvidt den skaber udfordringer for os og vores åbne parforhold, er ganske forskelligt.

Hvorfor det er sådan, hvad vi kan gøre for at lindre den og hvordan vi kan løfte og støtte hinanden i miljøet, er blandt andet hvad du kan forvente at høre om i dette foredrag.

Der vil være god plads til spørgsmål undervejs Der vil også være mulighed for at købe Stina Marias bog “Det åbne parforhold” hvori der er meget mere om bl.a. jalousi, når foredraget er slut.


Flere gange om året holder jeg også foredrag á 3 timers varighed om netop det åbne parforhold. Her er der endnu flere gode råd og selv refleksion at hente. Vil man vide mere om dette kan man følge linket her: https://stinamaria.dk/det-aabne-parforhold-sexolog/


Har du endnu ikke hørt vores podcast om det åbne parforhold?

Så kan du finde den via linker HER